Fertil&Fit

Gynobs- og babyfysioterapi

Klinikken tilbyder professionel fysioterapi til kvinder i alle livsfaser inden for fertilitet, graviditet, efterfødsel, underliv & bækken samt behandling af baby med fokus på bl.a. motorisk udvikling, favoritside og skævt kranie.

Fysioterapi & behandling

Fertilitetsfremme


Støtte til kroppen i processen mod graviditet gennem fertilitetsfremmende fysioterapi og målrettet træning. Spændinger, holdning og kroppens balance kan påvirke fertiliteten, men kan ofte afhjælpes gennem manuel behandling, individuelt tilpassede øvelser og træningsvejledning. Behandlingen kan også omfatte mænd, hvor laserbehandling blandt andet kan understøtte sædkvaliteten.

Graviditet


Lindring under graviditeten gennem skånsom fysioterapeutisk behandling, målrettet træning og Rebozo.

Smerter og gener i bevægeapparatet kan ofte lindres gennem manuel behandling, bækkenøvelser, vejledning i bevægelse og træning af bækkenbund og stabilitet, så kroppen støttes og skaber velvære under graviditeten.

Efter fødsel


Fysioterapi efter fødsel med fokus på genoptræning og støtte til kroppen. Behandlingen kan lindre bækkensmerter, halebenssmerter, smerter i ryg og nakke, delte mavemuskler (rectus diastase), inkontinens og arvæv efter kejsersnit gennem manuel behandling, målrettede øvelser og vejledning, så kroppen genvinder styrke, balance og velvære.

Underliv & bækken (gynobsfysioterapi)


Specialiseret gynobsfysioterapi til behandling af underlivs- og bækkenbundsproblemer. Behandlingen kan lindre inkontinens, nedsynkning (prolaps), smerter i underlivet og bækkenet samt afføringsproblemer gennem grundig undersøgelse, manuel behandling, bækkenbundstræning, evt. individuelt tilpasset vejledning og afprøvning af støttepessar.

Massage & lymfedrænage


Specialiseret massage og lymfedrænage, der skaber velvære, lindrer spændinger og fremmer balance i kroppen.

Behandlingen kan omfatte fysiurgisk massage, gravidmassage, fertilitetsfremmende massage, lymfedrænage og Rebozo, og tilpasses individuelt for at reducere stress, hævelse og muskelømhed.

Babyfysioterapi


Specialiseret fysioterapi til spædbørn og små børn, der støtter motorisk udvikling, lindrer spændinger og hjælper med skævt kranie, favoritside eller andre bevægelsesudfordringer. Behandlingen tilpasses individuelt og kan omfatte blid manuel behandling, vejledning af forældre og øvelser, der fremmer barnets trivsel og bevægelsesglæde.

Holdtræning

Fertilitetshold 

- øg dine chancer for graviditet


Fertilitetsfremmende holdtræning på små, lukkede hold, der styrker og smidiggør hofte, bækken og ryg.

Holdet kombinerer øvelser efter Mojzisova-metoden med undervisning i reproduktiv sundhed og manuel støtte, og skaber et trygt rum til sparring og støtte.

Gravidhold 

- træning for gravide


Træning og fysioterapi for gravide, der forebygger og lindrer gener under graviditeten. Holdet kombinerer bækkenbundsøvelser, mobiliserende og styrkende øvelser samt selv-massage med små bolde for fødder og baller. Træningen tilpasses individuelt ved behov, så kroppen støttes gennem hele graviditeten i et trygt og støttende fællesskab.

Efterfødselshold 

- træning for mødre på barsel


Genopbyg styrke og kondition efter fødslen med træning for bækkenbund, core, styrke og mobilitet.

Holdet foregår i et trygt miljø, hvor baby er velkommen, og programmet tilpasses ved behov, så mødre støttes og kroppen får genoprettet balance og velvære.

BabyTummel 

- træning og leg for dig og din baby


Hold for babyer 3–12 måneder og deres forældre, hvor motorisk udvikling og sanser styrkes gennem tumlelege, sang og bevægelse. Træningen skaber nærvær og læring, og giver inspiration til lege og øvelser, der understøtter din babys motorik og trivsel.


Personligt barselsforløb 

- Skræddersyet til jer


Lukket, individuelt tilpasset hold for mødre-, fædre- eller blandede barselsgrupper. Kan indeholde BabyTummel, Efterfødsels- eller Fartræning, så forløbet passer præcist til jeres behov og ønsker. Baby er altid velkommen og kan indgå i øvelserne.

Underlivshold 

- træning for underliv og bækken


Træning for dig med problemer i underlivet eller bækkenbunden, fx inkontinens, nedsynkning eller smerter. Holdet kombinerer teori, funktionelle øvelser, hypopressiv træning og vejledning i åndedræt og mobilisering, så bækkenet styrkes og gener lindres.


Om fysioterapeut Katrine

Katrine Lundgren

Gynobs- og babyfysioterapeut

Billede af gynobs- og babyfysioterapeut Katrine Lundgren

Min faglige baggrund


Jeg er uddannet fysioterapeut og har arbejdet i faget siden 2013. Gennem årene har jeg behandlet en bred vifte af problematikker, herunder sportsskader, ryg- og nakkesmerter samt senfølger efter kræftbehandling som stråleskader og lymfødem.


Mit speciale


Siden 2018 har mit fokus været på:

    • Fertilitetsfremmende fysioterapi

    • Træning og behandling under graviditet og efter fødsel

    • Underlivs- og bækkenbundsproblematikker

    • Babyfysioterapi og motorisk udvikling hos spædbørn


Jeg er uddannet gynobsfysioterapeut og lymfødemterapeut med erfaring i behandling af primært og sekundært lymfødem samt lipødem. Mit arbejde handler om at hjælpe kvinder med at genfinde styrke, balance og velvære – både fysisk og mentalt – gennem alle livets faser.


Babyfysioterapi og behandling af børn


Jeg arbejder med spædbørns motoriske udvikling og spændinger i kroppen, samt forskelle i bevægemønstre, som kan påvirke, hvordan barnet bevæger sig. Jeg vejleder forældre i, hvordan de kan støtte deres babys udvikling i hverdagen – fx gennem leg, bevægelsesøvelser og passende lejring.

Behandlingen kan gives individuelt eller som en del af holdforløb og tilpasses altid barnets behov. Målet er at fremme motorik, balance og trivsel, så både barn og forældre får tryghed og glæde i dagligdagen.

Jeg underviser desuden i babysvømning og skolesvømning i Gribskov Svømmehal – en sjov og tryg måde at kombinere faglighed med glæden ved bevægelse for børn.


Min tilgang


Jeg lægger vægt på at skabe et trygt og støttende samarbejde, hvor vi sammen arbejder mod varige resultater. For mig er det afgørende, at både behandling og træning tager udgangspunkt i dig – og i det, du og din krop har brug for.


Privat


Jeg bor i Hillerød med min mand, vores tre børn og vores golden retriever.



Faglighed & kvalitet

Her kan du læse tilsynsrapporten fra Styrelsen for Patientsikkerhed:


Priser & Praktisk info

Behandlinger & priser 


OBS: Prisjustering pr. 1. september 2026

Nedenfor finder du både de nuværende priser og de priser, der gælder fra 1. september 2026. Alle behandlinger og bookinger fra denne dato afregnes efter de nye priser.


Fysioterapi i Hillerød

                 Nu:        Fra 1. september

  • 60 min.: 650 kr.  /  750 kr.

  • 45 min.: 490 kr.  /  575 kr.

  • 30 min.: 330 kr.  /  400 kr.


Massage(inkl. fertilitetsfremmende, gravid- og fysiurgisk massage)

  • 60 min.: 650 kr.  /  700 kr.

  • 45 min.: 490 kr.  /  525 kr.

  • 30 min.: 330 kr.  /  375 kr.


Rebozo massage

  • 45 min.: 520 kr.  /  600 kr.

  • 30 min.: 395 kr.  /  450 kr.

Lokation & åbningstider


Klinikkens adresse:

Herluf Trollesvej 14, 3400 Hillerød


Åbningstider:

Mandag: 16.00 - 18.00

Tirsdag 11.30 - 14.30

Onsdag: 12.00 - 14.30

Torsdag: 8.00 - 14.30

Fredag: 8.00 - 14.30

Lørdag: Lukket

Søndag: Lukket


Kan du ikke finde en passende tid? 

Holdforløb


Tilmelding:

Tilmelding til hold foregår online eller via mail.
Tilmeldingen er bindende, og betaling sker ved tilmelding.
Pladsen kan overdrages til en anden, hvis du selv finder en, der kan overtage.

Hvis holdet aflyses fra min side, bliver du naturligvis kompenseret.


Pris:

Prisen afhænger af forløbets længde og type. Se holdoversigten eller kontakt mig for mere info.

    Tilskud, betaling og praktisk info


    Tilskud og forsikring:

    • Sygeforsikring Danmark: automatisk tilskud, hvis du er medlem

    • Privat sundhedsforsikring: ofte delvist eller fuldt dækket (medbring betalingsgaranti).

    • Klinikken har ikke overenskomst med det offentlige → lægehenvisning ikke nødvendig.


    Betaling:

    MobilePay eller kontant efter hver behandling.


    Afbud og udeblivelse:

    • Afbud senest 24 timer før behandling.

    • Sen afbud: 50% af beløbet.

    • Udeblivelse: 100% af beløbet.


    Persondatapolitik (GDPR):

    Alle oplysninger behandles fortroligt.


    Parkering & barnevogne:

    • Fri parkering på villavejen og omkringliggende veje

    • Barnevogne kan stilles tørt i garagen eller lige ude foran klinikken

    Det siger andre om deres oplevelser med klinikken

    Læs om, hvordan både individuelle behandlinger og holdtræning har påvirket dem, der har besøgt mig.


    Efterfødslen Træning💪🏻

    Hvis du leder efter en dedikeret og passioneret træningsoplevelse efter fødslen, kan jeg varmt anbefale sessioner med Katrine. Hendes engagement i at støtte kvinder og børn skinner igennem i alle aspekter af hendes arbejde, hvilket gør det til en god oplevelse for nybagte mødre. Katrine tilbyder en række træningsprogrammer, der tilpasser sig over tid, og sikrer, at øvelserne forbliver friske og engagerende. Denne dynamiske tilgang tilgodeser ikke kun de skiftende behov hos mødre efter fødslen, men fremmer også en følelse af fællesskab og forståelse. Det gode rum, hvor sessionerne afholdes, giver et behageligt og imødekommende miljø for mødre til at dele erfaringer og støtte hinanden. At deltage i Katrines program er en glimrende måde at pleje både dit fysiske og følelsesmæssige velvære efter fødslen.Tak🙏✨♥️


    - Giovanna, efterfødselshold

    Rigtig god og tilpas intensiv…

    Rigtig god og tilpas intensiv gravidtræning! Jeg var virkelig glad for mit forløb som gav mig både styrke, sved på panden og smil på læben af Katrines kyndige vejledning og råd, den gode musik og rare stemning. Katrine tog hensyn til mine bækkesmerter og lavede et individuelt forløb så jeg kunne træne kroppen igennem uden smerter.
    Jeg glæder mig til at forhåbentlig starte til efterfødselstræningen!


    - Charlotte, gravidhold

    Kæmpe anbefaling

    Wooow, jeg må altså bare sige, at jeg fik rettet godt og grundigt op på mit bækken hos Katrine. Jeg har (vildt nok) ingen smerter pt. Det føles SÅ lettende at kunne bevæge mig og fungere meget mere normalt nu.
    Tusind tak, Katrine, for din måde at gøre min oplevelse tryg.


    - Mette, fysioterapi

    Åbningstider


    Mandag: 16.00 - 18.00
    Tirsdag: 11.30 - 14.30
    Onsdag: 12.00 14.30
    Torsdag: 8.00 - 14.30
    Fredag: 8.00 - 14.00

    Lørdag - Søndag: Lukket