Babyfysioterapi er en skånsom og specialiseret behandlingsform, der har til formål at støtte din babys motoriske udvikling, bevægelighed og kropslige balance i det første leveår.
Alle babyer udvikler sig i deres eget tempo, men nogle har brug for ekstra støtte – fx ved spændinger i kroppen, præference for én side, fladt baghoved eller motoriske udfordringer.
Babyfysioterapi tager udgangspunkt i barnets ressourcer og understøtter en naturlig og tryg udvikling gennem bevægelse, leg og nærvær.
Behandlingen foregår altid på babys præmisser og med forældre som en aktiv del af forløbet.
.jpg?etag=%2237a6d7-69849ad9%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=300%2B400&extract=0%2B0%2B300%2B300&quality=85)
Babyfysioterapi arbejder med sammenhængen mellem bevægelse, sanser, muskelspænding og kropsfornemmelse hos spædbørn.
Formålet er at:
støtte barnets motoriske milepæle
fremme symmetrisk bevægelse og kropsbrug
reducere spændinger og ubehag i kroppen
skabe tryghed i bevægelse og stillingsskift
Behandlingen tilpasses altid barnets alder, udvikling og behov og foregår i et roligt tempo med plads til pauser, amning/flaske og trøst.
.jpg?etag=%22322d1a-69849af9%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=302%2B403&extract=0%2B27%2B302%2B300&quality=85)
Babyfysioterapi kan være relevant ved blandt andet:
Forsinket eller usikker motorisk udvikling
Præference for én side (favoritside)
Asymmetri i bevægelse eller kropsholdning
Fladt eller skævt baghoved (plagiocephali / brachycephali)
Spændinger i nakke, ryg eller krop
Uro, utilpashed eller svært ved at finde ro i bestemte stillinger
Udfordringer med maveliggende stilling (tummy time)
Behov for støtte til rulning, kryb, kravl eller overgang til nye bevægemønstre
Babyfysioterapi kan både anvendes forebyggende og som målrettet indsats ved konkrete udfordringer.
.jpg?etag=%2239ff70-69849afa%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=300%2B400&extract=0%2B5%2B300%2B300&quality=85)
Ved første konsultation gennemgås graviditet, fødsel og barnets hidtidige udvikling i en grundig samtale med forældrene.
Herefter observeres og undersøges barnets:
bevægelsesmønstre
muskelspænding og bevægelighed
symmetri i krop og bevægelse
motoriske færdigheder i forhold til alder
Undersøgelsen foregår gennem leg, håndtering og blide manuelle teknikker – altid med fokus på tryghed og barnets signaler.
Undersøgelsen danner grundlag for en individuel plan, der tager højde for:
barnets udvikling og ressourcer
eventuelle spændinger eller asymmetrier
familiens hverdag og behov
.jpg?etag=%2235cc64-69849af8%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=300%2B400&extract=0%2B38%2B300%2B300&quality=85)
Behandlingen kan bestå af:
Blide manuelle teknikker til at afspænde spændinger
Guidet bevægelse og leg, der understøtter motorisk udvikling
Positionering og håndtering, der fremmer symmetri
Vejledning i maveliggende stilling, tril, løft og bæring
Råd om lejring, variation i stillinger og daglig bevægelse
Forældre inddrages aktivt og får konkrete redskaber, så de kan støtte barnets udvikling i hverdagen.
.jpg?etag=W%2F%222db059-6984dda4%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=400%2B300&extract=54%2B0%2B300%2B300&quality=85)
Afhængigt af dine behov kan behandlingen indeholde:
Babyfysioterapi kan tilbydes som:
Individuelle konsultationer
Holdforløb med fokus på motorisk udvikling, leg og sanser
Holdforløb giver inspiration til lege og bevægelser, der kan styrke barnets udvikling og samtidig skabe trygge rammer for både baby og forældre.
Jeg har sammen med min mødregruppe gået på hold med babytummel og træning samlet af 2 omgange, og starter snart på 3. omgang babytummel. Jeg har været utroligt glad for det og min søn har nydt det hver gang. Katrine har små hold, så der er fokus på baby og en selv, og man slipper for den uro som man vil opleve mange andre steder. Det er tydeligt at Katrine går op i at man har det godt, og hvordan hun kan hjælpe. Hun er god til at skabe en hyggelig stemning og det kan mærkes at Katrine er fagligt dygtigt. Hun er rigtigt god til at se hvad ens babys og ens eget behov er, og tager kærligt de små på armen imens mor træner, hvis de har behov for det.
Jeg har prøvet konkurrenters hold med babytummel og træning, og det når ikke Katrines tilbud til sokkeholderne. Det er mere end hver en krone værd🤩
- Mette, BabyTummel
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere om babyfysioterapi, eller hvis du ønsker at booke en tid.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes