Fysioterapi til gravide

Specialiseret fysioterapi gennem graviditetens forandringer

Fysioterapi til gravide er en målrettet og helhedsorienteret behandlingsform, der har til formål at støtte kroppen gennem graviditeten og forebygge eller lindre graviditetsrelaterede gener.

Under graviditet sker der store forandringer i kroppen. Led bliver mere bevægelige, tyngdepunktet ændres, og bækken, ryg og bækkenbund og ledbånd belastes anderledes. Disse ændringer kan føre til smerter, spændinger og funktionelle udfordringer i hverdagen.

Behandlingen tager udgangspunkt i samspillet mellem muskler, led, bindevæv, nervesystem og åndedræt og tilpasses altid den enkelte gravide og graviditetens fase.

Hvordan kan fysioterapi støtte under graviditet?

Problemer i bevægeapparatet under graviditet kan påvirke både fysisk komfort, bevægelsesfrihed og tryghed i kroppen.


Fysioterapi til gravide har fokus på at støtte kroppens naturlige tilpasning til graviditeten og mindske belastningsrelaterede gener.


Behandlingen arbejder med:


  • kropsholdning og bevægelsesmønstre

  • muskulær støtte omkring ryg, bækken og bækkenbund

  • leddenes bevægelighed og stabilitet

  • vejrtrækning og samspillet mellem åndedræt, core og bækkenbund


Målet er at skabe bedre forudsætninger for bevægelse i hverdagen, reducere smerter og give øget kropsfornemmelse gennem graviditeten.

Hvad kan fysioterapi hjælpe gravide med?


Fysioterapi til gravide kan være relevant ved en række graviditetsrelaterede gener, herunder:


  • Lændesmerter og bækkensmerter (herunder symfyse- og SI-ledsproblematik)

  • Smerter i hofter, haleben, ribben eller nakke/skuldre

  • Karpaltunnelsyndrom
  • Væske (ødemer) i kroppen
  • Tyngdefornemmelse i bækkenet

  • Inkontinens eller nedsat bækkenbundskontrol

  • Spændinger i bækkenbund eller mave

  • Åndenød eller uhensigtsmæssigt åndedrætsmønster

  • Utryghed ved bevægelse eller fysisk aktivitet

  • Forberedelse af kroppen til fødsel


Behandlingen kan både være lindrende og forebyggende og tilpasses den enkelte og graviditetens fase.

Hvordan foregår undersøgelsen?


Ved første konsultation gennemgås graviditetens forløb, tidligere skader, smerter og aktuelle symptomer i en grundig samtale.


Herefter foretages en udvendig undersøgelse med fokus på:


  • Holdning og bevægelsesmønstre

  • Bækkenets og ryggens bevægelighed og stabilitet

  • Muskelstyrke og spændinger i relevante områder

  • Vejrtrækningens samspil med core og bækkenbund


Ved behov kan der også foretages en vurdering af bækkenbundens funktion, altid med respekt for den gravide og efter grundig information.


Undersøgelsen danner grundlag for en individuel behandlingsplan, som tager højde for:


  • graviditetens fase

  • symptomer og funktionsniveau

  • hverdagsbelastninger og behov

Hvordan foregår behandlingen?


Behandlingen tilpasses altid individuelt og kan kombinere:


  • Manuel behandling:
    Afspænding af muskulatur, behandling af spændinger og støtte til bevægelighed i bækken og ryg.


  • Øvelsesterapi:
    Målrettede øvelser til styrke, stabilitet og bevægelse – herunder bækkenbund, core og funktionelle bevægelser.


  • Vejledning og rådgivning:
    Råd om hensigtsmæssige hverdagsbevægelser, arbejdsstillinger, træning og pauser.


  • Rebozo:
    Anvendes efter behov til afspænding, støtte og øget kropsfornemmelse.


  • Lymfedrænage:
    Ved meget væske (ødemer) i kroppen, kan lymfedrænage have en effekt ved at sætte gange i lymfeflowet


Behandlingen planlægges i samarbejde med dig og justeres løbende i takt med graviditetens udvikling.

Eventuelt teknikker og fokusområder


Afhængigt af dine behov kan behandlingen indeholde:


  • Manuel afspænding af bækken, lænd, hofter og ryg

  • Øvelser til bækkenbund og core

  • Vejrtrækningsøvelser og kropsbevidsthed

  • Rebozo-teknikker

  • Funktionel træning til hverdagsaktiviteter

  • Fødselsforberedende elementer med fokus på bevægelse og kropsforståelse

Kvinders oplevelser med gravid fysioterapi

Rigtig god og tilpas intensiv gravidtræning!

Jeg var virkelig glad for mit forløb, som gav mig både styrke, sved på panden og smil på læben. Katrines kyndige vejledning, den gode musik og rare stemning gjorde en stor forskel.

Katrine tog hensyn til mine bækkensmerter og tilpassede træningen individuelt, så jeg kunne træne hele kroppen igennem uden smerter. Jeg glæder mig til forhåbentlig at starte til efterfødselstræningen.

Charlotte
– Deltager fra gravidholdet

Klar til at høre mere?


Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere om fysioterapi til gravide, eller hvis du ønsker at booke en tid.

 
 
 
 
unsplash